Om os
Når vi er sammen om en udfordring, udvikler vi os.

Om os

Vi er en børne- og ungdomsbevægelse med 59.000 spejdere i Danmark. Vi består af fem spejderkorps, som tilbyder fritidstilbud med fællesskab, udfordringer og udvikling.

Fællesskab og udfordringer

Vi har aktiviteter for børn, unge og voksne, som udfordrer og udvikler. Når vi oplever lejre, ture og aktiviteter sammen, opstår der fællesskaber. Det handler om at prøve grænser af både i det store og små.

Vi bruger friluftsliv som en ramme om de fleste aktiviteter, som spejdere laver. Det skal både være sjovt, udfordrende og udviklende, når vi er sammen.

På nogle af de forskellige korps' websider finder I masser af aktivitetsbeskrivelser, som viser hvad vi laver som spejdere fx byg en svævebane eller nybyggerleg.

Vi uddanner og udvikler ledere

En spejder bliver en leder. Vi er patruljeledere, spejderledere, gruppeledere, ledere af kurser og meget mere.

Vi tager ansvar for det, vi selv gør, samtidig med vi hjælper og vejleder andre. Det er vi rigtig gode til.

Lederegenskaber

Vi afprøver og udvikler vores lederegenskaber i vores hverdag som spejdere - både når vi arbejder sammen, og når vi laver projekter. Vi tager også på kurser, hvor vi som unge og voksne ledere udvikler vores kompetencer sammen og individuelt, som vi bruger i spejderarbejdet og erhvervslivet.

Spejderne i tal
  • Det Danske Spejderkorps  er 26.000 medlemmer
  • De grønne pigespejdere er 5.000 medlemmer
  • KFUM-spejderne er 26.000 medlemmer
  • Danske Baptisters Spejderkorps er 1.400 medlemmer
  • Dansk Spejderkorps Sydslesvig er 600 medlemmer

Der er spejdere i alle kommuner i Danmark.

Spejderne i tid
  • 1907 Verdens første spejdergruppe starter i England
  • 1909 Danmark får sin første patrulje
  • 1910 Den første pigespejderpatrulje bliver til i Danmark
  • 1912 De første søspejdere sætter sejl
  • 1913 Danske spejdere holder deres første lejr på Kalø
  • 1960 Spejderhjælpen ser dagens lys
  • 2007 Vi fejrer spejderbevægelsens 100-års jubilæum
  • 2012 Spejdernes lejr i Danmark
 
Kontakt spejderne