
Spejderbevægelsen
En bedre verden
Lord Baden-Powell lagde grundstenene til spejderarbejdet i 1907. Han fremførte målsætningen for vores globale fællesskab med ordene "Leave this world a little better than you found it..." (Scouting for Boys 1945).
Det er vores fundament, og vi vil gøre verden til et bedre sted.
Verdensorganisationer
Det globale fællesskab er fordelt på de to verdensspejderorganisationer World Organisation of Scout Movement (WOSM) og World Association of Girl Guides and Girls Scouts (WAGGGS).
World Organisation of Scout Movement har medlemskorps i 160 lande med 28 mililoner spejdere og er i dag en af verdenens ledende ungdomsbevægelser med 100 års erfaring.
World Association of Girl Guides and Girls Scouts fokuserer på ledelsesudvikling og den aktive samfundsborger. Med 10 millioner medlemmer er det verdens største frivillige bevægelse for piger og unge kvinder.
Venner i hele verden
Vores verdensorganisationer er en unik adgang til et fællesskab med venner fra hele verden. Mødet med andre kulturer, andre måder at leve på og andre måder at være spejder på end lige den danske model giver vores spejdere en større forståelse og tolerance overfor det, der er anderledes.