Praktikopslag: Kan du engagere unge i udviklingen af Ungdomsøen?

|

Kategorier

Foreningen Spejderne

Praktikant i Ungeinvolvering og proces-design

Brænder du for at designe og facilitere involverende processer? Vil du prøve dine evner af i praksis? Og bidrage til at unge over hele landet engageres i udviklingen Ungdomsøen – der lige nu skabes på et gammelt søfort i Øresund.

Du får mulighed for at blive en del af et ambitiøst og engageret team, være med til at både udvikle og afvikle involveringsprocesser og sætte dit præg på store og nytænkende ungeindsatser.

Hvem leder vi efter?

Vi søger en studerende, der har erfaring med / brænder for ungeinvolvering, procesdesign og facilitering. Samt interesse for mange forskellige måder at involvere på – Hackathons, laboratorier, workshops, interviews, kampagner osv. – og gerne både med en fysisk og digital dimension.

Som praktikant kommer du bl.a. til at være med til at planlægge og afvikle en større involveringskampagne i foråret, drive en digitalplatform for idéudvikling og bidrage til udviklingen af en række projekter sammen med frivillige.

I hverdagen vil du samarbejde tæt med Spejdernes sekretariat, en bred vifte af frivillig-grupper samt Middelgrundsfonden, der står for byggeriet af øen. Du vil varetage specifikke faglige opgaver samt bidrage til den generelle drift ved administrative og praktiske opgaver i tæt samarbejde med kolleger.

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse – f.eks. ITU, DTU, KADK, RUC, SDU, KU.
  • Er god til at engagere, møde og snakke med unge mennesker
  • Er ansvarsbevidst, struktureret og kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Har erfaring med facilitering, procesdesign og projektstyring
  • Er frisk på at lære og kaste dig ud i ting, du ikke har prøvet før
  • Er klar på at indgå i et lille team, hvor alle hjælper alle – også med forefaldende opgaver

Hvad er Ungdomsøen?

Fra foråret 2019 kan unge fra hele landet mødes om fælles aktiviteter på Ungdomsøen midt i Øresund. 120 mio. kr. fra Nordea-fonden søsætter nemlig spejdernes vision om at omdanne Middelgrundsfortet til en ø for alle unge.

Vi er ved at udvikle aktiviteter og indhold sammen med unge og samarbejdspartnere, og potentialet er stort. Der er behov for åben og ægte involvering af unge fra hele landet. Dét skal du bidrage til.

Spejderne er en børne- og ungdomsbevægelse med over 68.000 medlemmer, der gør børn og unge beredt på livet. Vi repræsenterer de fem spejderkorps i Danmark; Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Udover øen arbejder Spejderne bl.a. med ’Explorer Islands’ aktivitetslaboratorier for unge, ny fortælling for spejder-bevægelsen og Folkemødet.

Spejdernes sekretariat består af tre fuldtidsmedarbejdere –vi er et lille team med utallige samarbejdsflader hos frivillige og partnere.

Om praktikforløbet

Praktikperioden starter i slutningen af januar / start februar. Arbejdstid og praktiklængde vil være tilpasset dit studie.

Du vil få tildelt en praktikvejleder hos Spejderne, som afholder regelmæssige samtaler med dig om mål, trivsel og opgaver. Du vil blive en del af vores gratis frokostordning.

Praktikken er ulønnet, men udgifter til forplejning, IT-udstyr mv. dækkes af Spejderne.

Vi deler kontor med De Grønne Pigespejdere og Det Danske Spejderkorps på Arsenalvej 10, 1436 København K.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og 1-2 eksempler på involveringsarbejde du har erfaring med til mikkel.gjelstrup@spejderne.dk.

Ansøgningsfristen er 29/11.

Samtaler afholdes i uge 48-49.

Yderligere information

Du kan læse mere om Ungdomsøen og Spejderne på www.spejderne.dkwww.middelgrundsfonden.dk

Spørgsmål kan rettes til Mikkel Gjelstrup på mail: mikkel.gjelstrup@spejderne.dk eller telefon: 40575557

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hent opslaget som pdf her