WORKSHOP OM UNGDOMSØENS MÆRKER!

VIL DU VÆRE MED TIL AT UDVIKLE NYE AKTIVITETER TIL OG MED UNGDOMSØEN FRA SPEJDERBEVÆGELSEN?

Spejderbevægelsen har besluttet at fejre Ungdomsøen med at udvikle aktiviteter og mærker som spejdere, og alle andre, kan prøve kræfter med, i forbindelse med åbningen af Ungdomsøen.

Søndag d. 3. februar holder SPEJDERNE en workshop for alle der er interesserede i at udvikle nye aktiviteter og mærker til Spejderne og Ungdomsøen.

Arbejdsstoffet skal basere sig på spejdermetoden, og have sammenhæng med Ungdomsøens dogmer, skabe gejst og engagement for Ungdomsøen hos spejdere i hele Danmark. Målet er at aktiviteterne i sig selv skal bære fortællingen om Ungdomsøen, så man oplever en smule af Ungdomsøens magi hjemme i gruppen.

Derfor søger vi unge som gamle, der vil være med til at udvikle arbejdsstoffet, og som har mod på at lære mere om Ungdomsøen og skabe den gode kobling til spejderarbejdet.

Det er ikke nødvendigt at have forudgående kendskab til Ungdomsøen.

Lyder det som noget for dig, så kom med til workshop søndag d. 3. fra 13.00 – 17.00 februar i København. Send en mail til kasper.rolle@spejderne.dk hvis du vil være med.