Praktikant til kommunikation

|

Kategorier

Foreningen Spejderne
|

Foreningen Spejderne søger en kommunikationspraktikant for efteråret 2023. Vi leder efter én som brænder for at formidle den gode historie på tværs af platforme og har en god digital forståelse. Foreningen Spejderne er en paraplyorganisation for de fem officielle spejderkorps i Danmark som tilsammen har 70.000 medlemmer. Vores mission er at gøre børn og unge beredte til livet gennem friluftsliv, fællesskab og udfordringer.

Vores flagskibsprojekt er Nordens største spejderlejr, hvor 32.000 børn og ungelaver udfordrende og sjove spejderaktiviteter i en uge. Næste Spejdernes Lejr afholdes i 2026, men allerede til efter begynder arbejdet med at udvikle en ny hjemmeside, lave en kommunikationsstrategi og udvikle lejrens visuelle udtryk.

Som kommunikationspraktikant hos Spejderne får du mulighed for at blive en del af et ambitiøst, engageret og socialt team, og du får medansvar for både at udvikle og afvikle kommunikation på tværs af en lang række platforme og projekter. Vi vil løbende sparre og evaluere dine opgaver, således, at du får mest muligt ud af praktikperioden både ift. erfaring og dit studies krav.

Hvem leder vi efter?

Vi søger en studerende, der har erfaring med og brænder for at fortælle historier der inspirerer og som synes, det er sjovt at vinkle historien til forskellige målgrupper og kommunikationskanaler. Du er derfor god til at skrive, men du har også et kendskab til digitale medier, såsom sociale medier, nyhedsbreve og/eller WordPress hjemmesider.

Du behøver ikke at kunne skrive din egen kode eller være en haj til Photoshop, men du ved, hvordan man uploader en artikel til en hjemmeside, opretter en begivenhed på Facebook og/eller redigerer billeder. Og det som du ikke ved, er du frisk på at undersøge og sætte dig ind i. Vi forventer derfor, at du kan arbejde selvstændigt, er nysgerrig og har mod på at prøve nye ting af.
Du vil arbejde tæt sammen med Spejdernes kommunikationsansvarlige, og du vil være en del af Spejdernes sekretariat, hvor du vil være med til at sparre om opgaver og deltage i vores fælles projektor og hverdag.

Vi forestiller os, at vores kommunikationspraktikant:

  • Er i gang med en relevant uddannelse fra f.eks. fra DMJX, NEXT, CBS, SDU, RUC, KU, ITU eller designskolerne
  • Er struktureret og kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Er god til at formidle historier
  • Har erfaring med at opdatere hjemmesider og/eller sociale medier
  • Er frisk på at lære og kaste dig ud i ting, du ikke har prøvet før
  • Er klar på at indgå i et team, hvor der fra tid til anden er brug for at alle hjælper alle på tværs af teams og opgaver

Du behøver ikke at være spejder, men du skal have lyst til at sætte dig ind i spejderbevægelsens værdier.

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning og et kort CV til: job@spejderne.dk Skriv: ’kommunikationspraktikant’ i emnefeltet. Medsend gerne et kommunikationsprodukt (eller link til noget), som du har produceret. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os din ansøgning så hurtigt som muligt.

Tiltrædelse: I slutningen af august 2023
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Bue Bejer Heckmann på mail: bue.heckmann@spejderne.dk eller tlf: 8188 4791

Vi er naturligvis opmærksomme på, at du undervejs i din praktik også skal kunne leve op til din uddannelses krav. Derfor vil vi gennem løbende dialog med dig tilpasse forløbet, så du får mest muligt ud af det.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Spejderne

Foreningen Spejderne blev stiftet i 2015 af de fem officielle spejderkorps i Danmark og Syd-slesvig: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Bapti-sters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Tilsammen tæller vi 70.000 med-lemmer, og vores mission er at gøre børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, fri-luftsliv og udfordringer. Foreningen Spejderne er tovholder på flere tværkorpslige projekter såsom Spejdernes Lejr, Fremtidens spejderhytte og SciencePirater. Læs mere om Spejderne her