Events og arrangementer

Vi søger en praktikant, der har erfaring med udvikling, planlægning og afvikling af arrangementer og events. I løbet af foråret 2019 vil der være en lang række aktiviteter både på Ungdomsøen og rundt i hele landet, hvor du som praktikant får en helt central og koordinerende funktion i tæt samarbejde med frivillige. Op til åbningen af Ungdomsøen i maj 2019 vil der være en del aktiviteter på Ungdomsøen, som f.eks. kan være rundvisningen eller workshops med vores kernepartnere eller eksterne virksomheder.

Vi skal også afholde en lang række aktiviteter rundt i hele landet, hvor vi skal udbrede kendskabet til Ungdomsøen og rekruttere frivillige til de forskellige aktiviteter omkring udviklingen af Ungdomsøen. Derudover skal Ungdomsøen være repræsenteret på Naturmødet i Hirtshals, Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival.

Vi forventer:

  • At du har erfaring med udvikling, planlægning og afvikling af arrangementer og events.
  • Er en dygtig projektkoordinator, der har kontrol på projekterne og kan sikre at alle involverede i arrangementerne har den nødvendige information og kender deres opgaver.
  • Er god til at overholde deadlines
  • Har teknisk forståelse
  • Har erfaring med at samarbejde med frivillige.
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Er frisk på at lære og kaste dig ud i ting, du ikke har prøvet før
  • Er klar på at indgå i et lille team, hvor alle hjælper alle – også med forefaldende opgaver

De konkrete opgaver defineres i samarbejde med din praktikvejleder, så de tilpasses dit praktikforløb samt Ungdomsøens konkrete behov. Eksempler kunne være at:

  • Planlægge besøg og aktiviteter på Ungdomsøen
  • Være med til at udvikle workshop eller arrangementer på Ungdomsøen eller rundt i landet.
  • Detailplanlægge Ungdomsøens roadtrip hvad angår logistik og indhold.
  • Ansvarlig for koordineringen af enten Naturmødet i Hirtshals eller Folkemøde på Bornholm.
  • Udvikle og opstarte arrangementer, som afvikles over sommeren eller i efteråret.
  • Løse ad hoc opgaver hvad angår events og arrangementer.

Du vil blive en del af det interne netværk – Ungdomsøens praktikantteam.

For at høre mere om denne praktikstilling kan du skrive til Jon Ulrik Busk Laursen på Jon.Laursen@spejderne.dk eller ringe på 26838019.