I den danske befolkning er spejder kendt for at have et stærkt fællesskab, for at give børn og unge naturoplevelser og udfordringer. Derfor skal vi fortælle at spejder udvikler børn og unge gennem friluftsliv, fællesskab og udfordringer.

Alle vil gerne

Spejdere såvel som ikke spejdere vil gerne lave aktiviteter, hvor de udvikler sig, oplever at de lærer og mestrer noget nyt. Som spejdere giver vi børn og unge mulighed for at udforske og flytte deres grænser gennem aktiviteter med tilpasse udfordringer i et unikt og trygt fællesskab.

Spejder bliver ofte internt

Det kan være svært at fortælle, hvad der gør spejder til noget helt særligt. En god måde at formidle budskaberne på er, ved, at børn, unge og forældre oplever spejder på egen krop.

Det kan være med et kort spejderløb, hvor deltagerne har det sjovt, og sammen løser nogle små opgaver. Aktiviteter der fx udfordrer deltagerne tilpas på samarbejde, fysik og kompetencer og dermed giver dem en personlig oplevelse af og smag på spejderiet.

Sådan skal I være synlige

Når I som spejdergruppe fx deltager med aktiviteter til den lokale markedsdag, så lav aktiviteter, der giver deltagerne en oplevelse. Det kan være ved at have små aktiviteter, som man kan prøve. Det kan være alt fra at lave snobrød til mere fysiske aktiviteter. For de yngste er det en udfordring at lave et snobrød fordi det fx kræver tålmodighed og for de lidt ældre og forældre er det hyggeligt. Jeres store spejdere kan også have lavet en forhindringsbane eller bygget noget, fx en sej gynge, som gør spejderne stolte og imponerer de besøgende og som børn og unge har lyst til at prøve.

Samarbejd med andre foreninger

Spejdergrupper med et stabilt medlemstal laver arrangementer med mange flere forskellige typer af partnere/foreninger end grupper som mister medlemmer. Det kan være ved at deltage i byfester eller samarbejde med kommunen, idrætsklubber, et flygtningecenter eller kirkelige foreninger. Grupper med et stabil medlemstal bruger også samarbejdspartnere mere strategisk i forhold til at lave fede arrangementer. Fx ved at bruge en kok til at lave en madlavningsaktivitet, som kan bidrage med specialist viden og løfte kvaliteten.

Gennem samarbejde med forskellige aktører kommer flere børn og voksne i kontakt med spejder og på den måde åbner samarbejdet spejdergruppen op for nye grupper af børn og voksne i lokalsamfundet. Flere får så mulighed for at opleve glæden ved spejder. Endelig er der en bonus til for spejdergruppen, idet lederne i mødet med andre uden for spejdergruppen, bliver inspireret af nye ideer som udvikler spejderarbejdet så det bliver endnu bedre. Se evt. artiklen om ”Mangfoldig ledelse.

Tips

  • Lav et arrangement om året, hvor det vigtigste er at forældrene har haft det sjovt og oplever, hvad spejder er.
  • Tænk strategisk. Samarbejd med foreninger/personer som kan løfte kvaliteten i spejderaktiviteterne.
  • Når I deltager på lokale arrangementer så vis hvad spejder er og inviter børn og voksne til at deltage i spejderaktiviteterne.

Henvisning til mere viden

Er du nysgerrig på at vide mere om den nyeste viden om gruppeudvikling, så klik ind på spejderne.dk/gruppeudvikling