Bliv frivillig hos SciencePirater

Der sker en hel masse ting hos SciencePirater, og i løbet af 2020 har vi at udviklet lommebøger, aktivitetskasser, mærker, camps og uddannelser, og i løbet af resten af 2021 og 2022 videreudvikler vi på de naturvidenskabelige idéer. Har du lyst til at være med, er du mere end velkommen til at være med.

De frivillige i SciencePirater kommer fra alle dele af Danmark, og iblandt de frivillige har vi alt fra ph.d.-studerende til dem, der synes science er for fedt. Vi har fysiske møder en del gange i løbet af året, hvor der formes og testes spændende naturvidenskabelige aktiviteter i arbejdsgrupperne. Det er forskelligt for hver arbejdsgruppe, hvornår man mødes, og det bliver aftalt fra gang til gang. Derudover har vi fællesmøder på tværs af alle arbejdsgrupper, og vi sender også et nyhedsbrev ud, så alle kan følge med i, hvad der sker hos hinanden.

Om SciencePirater

De kommende par år skal spejderbevægelsen med initiativet ’SciencePirater’ udvikle de sjoveste, vildeste, skøreste og mest lærende science spejderaktiviteter til spejdergrupper i hele landet. Vi skal nå 30.000 børn og unge gennem uddannelse af frivillige spejderledere, camps rundt i landet, fede aktivitetsmaterialer og meget mere.

Vil du være med?

Ring eller skriv og hør mere om alt de vilde og lærerige science oplevelser, vi skal lave med alle vores spejdere hos projektleder, Martin Lennard Eriksen, tlf. 21330429 eller mle@dds.dk