Uddannelse

Uddannelsen henvender sig til dig, der gerne vil blive klogere på SciencePiraters aktiviteter og derefter kan lave sjove forsøg med dine egne spejdere. Vi har skræddersyet uddannelsen, så du bliver introduceret til science spejdermetodens fem principper, bliver klogere på sikkerheden i forbindelse med nogle af forsøgene og selv prøver sjove forsøg. Vi besøger allerede KFUM-Spejdernes Landstræf, Det Danske Spejderkorps’ Klan- & Lederevent og De Grønne Pigespejderes lederevent på Nyborg Strand, men vi kommer også gerne på besøg, hvis der er interesse for det i dit distrikt/division eller spejdergruppe. Uddannelsen henvender sig både til dig, der ikke er så vant til naturvidenskab, og til dig, der allerede er i gang. Vil du og din gruppe have uddannelsesholdet forbi f.eks. i gruppen eller distriktet/divisionen, så skriv til Sara Maria Nielsen på sam@pigespejder.dk og hør om mulighederne. 

Camps

Campen er et dagsevent på cirka to timer, som giver spejderne mulighed for at blive nysgerrige og klogere på spændende forsøg med naturvidenskab som hovedattraktionen. Der er knald på de fede forsøg, og disse kan for eksempel bruges i forbindelse jeres temaweekend, endagsaktivitet, lejre eller på centrene. Hvis du har den fede idé til efterårets weekend, kan du skrive til Carl Oehlenschläger på co@kfumspejderne.dk og høre, om vi kan komme forbi.