Besøg Øen

Selvom iderigdommen er stor og henvendelserne mange, så betragter vi Middelgrundsfortet som en lukket byggeplads frem mod indvielsen i 2019.

Men der bliver løbende arrangeret Åben Ø, som er vores egen form for ”åbent hus”, hvor folk, der deler vores begejstring for øen og er nysgerrige på projektet, kan komme på visit.

Arrangementerne er åbne for alle, og der er mulighed for at tage eget skib, kajak eller turbåd til øen, hvor man vil kunne overnatte, tage på endagstur med madpakke eller blot drikke en kop kaffe eller sodavand i solskinnet på kajen.

Hvornår er næste Åben Ø?

Hold øje med denne side og Middelgrundsfondens Facebookside, hvor vi annoncerer næste Åben Ø.

Havneanløb er lukket til foråret 2019

Middelgrundsfortet er i perioden frem til indvielsen i foråret 2019 lukket for anløb uden forudgående aftale med projektchef Christian Melchiorsen (cm@middelgrundsfonden.dk).

Vi har det forsikringsmæssige og juridiske ansvar for alle, der tager ophold på øen, da den er privatejet af Middelgrundsfonden. Derfor må uledsagede besøg ikke finde sted.

Til dagligt varetages opsyn af politi, samarbejdspartnere, alarmer og overvågning, idet det er forbundet med stor risiko at færdes på øen på egen hånd.
Fx findes der mange meter dybe, åbne, elevatorskakte, kilometervis af mørke krybegange, rustne værn og ikke mindst uafspærrede græsskråninger, der ender brat i flere meters frit fald.