Hvad er Woop App?

Woop App er en gratis actionfyldt app for de 11-16 årige udviklet af Spejderne med støtte fra Nordea-fonden. Appen udnytter telefonens gps-funktion, så naturen danner ramme om en stribe digitale spil med bevægelse, leg og oplevelser med vennerne i fokus. Målet er at inspirere til aktiviteter i det fri og give en smag på spejderlivet.

Appen skal bruges udenfor

I Woop App er det spillernes bevægelser, som afgør, hvor godt man klarer sig. Spillene anvender telefonens indbyggede gps-funktion til at pin-pointe både egen og venners position. Man kan dyste i alt fra vilde orienteringsløb med udfordrende poster til en avanceret form for digital fangeleg på tid.

Hent appen gratis

Woop App er gratis og fås både til iPhone og Android. Det er også muligt at anvende sit Facebook-login og på den måde konkurrere med sine venner og dele highscores på sin væg.

Woop App