DEBAT: Det handler lige så meget om de små skridt, når FN’s verdensmål skal opfyldes – f.eks. at skifte flaskeøllen ud med fadøllen, fordi den er mere CO2-neutral, skriver Thea Hass, direktør for Spejderne i et indlæg til Altinget.
For nylig kom jeg forbi Stændertorvet i Roskilde, hvor der stod et telt med et stort, farverigt banner på siden med FN’s 17 verdensmål. Inde i teltet stod en håndfuld energiske unge mennesker, der gerne ville i kontakt med andre unge for at fortælle dem om, hvordan de i deres hverdag kan hjælpe med at opfylde FN’s verdensmål.
De små skridt tæller
Jeg spurgte nysgerrigt ind til, hvilke konkrete råd de så havde at give til de unge, og svaret kom prompte: At man skal begynde at drikke fadøl i stedet for flaskeøl, fordi det er mere CO2-neutralt.
I første omgang var det svært ikke at trække lidt på smilebåndet, for det kan godt være svært umiddelbart at se for sig, hvordan unges fadøl-forbrug er med til at redde verden på den lange bane.
Men jo mere jeg tænker over det, jo mere synes jeg, at de unge mennesker på torvet i Roskilde faktisk har fat i den lange ende. Forstået på den måde, at de sætter fokus på, hvordan de mange kan gøre en lille forskel hver især, i stedet for kun at have fokus på, at de få skal gøre en stor forskel.
Hvis man ser på de danske indsatser, som bliver omtalt i forbindelse med FN’s verdensmål, så er der en tendens til, at det ofte handler om, at nogen tager ud i verden for at gøre en indsats for at hjælpe dem, der er mindre heldigt stillede.
Det kan f.eks. være Danske Studerendes Fællesråd, der styrker den nationale studenterbevægelse i Zimbabwe eller KFUM-Spejderne, der arbejder for at styrke unges muligheder for at blive iværksættere i Tunesien.
Disse indsatser er væsentlige og vigtige, men det er kun et meget begrænset antal danske unge, der kommer i berøring med arbejdet. Og de danske unge, der deltager i arbejdet, vil typisk i forvejen tilhøre den mest oplyste del af ungdommen.
Et ekstra verdensmål
Men hvad med alle de andre unge, der aldrig kommer til Tunesien eller Zimbabwe? Dem er der også brug for at få engageret i arbejdet, og der er brug for, at de får en højere bevidsthed om verdensmålene, og hvorfor de er vigtige.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – lancerede sidste år et 18. verdensmål, som hed: ”Styrk, inddrag og engagér unge”, og det er helt rigtigt set. Hvis vi skal lykkes med verdensmålene, er det ungdommen, der skal bære det igennem. Fordi en meget stor del af verdens samlede befolkning tilhører ungdommen, og fordi det er ungdommen, der skal leve længst med konsekvenserne af vores handlinger – eller undladelser.
Derfor er der brug for at få engageret den danske ungdom i bred forstand, og et godt sted at starte er netop at give konkrete anvisninger på, hvad man rent faktisk selv kan gøre lige dér, hvor man befinder sig. At gå fra flaskeøl til fadøl kræver ikke en stor indsats, men hvis ændringen i handlingsmønstret er koblet sammen med en højere bevidsthed om formålet, er det et godt skridt på vej i den rigtige retning.
Derfor vil vi i den danske spejderbevægelse sætte fokus på FN’s verdensmål i forbindelse med Spejdernes Lejr, som løber af stablen til sommer i Sønderborg for over 30.000 børn og unge. Nu er der ikke så meget fadøl at finde på en spejderlejr, men der er masser af andre gode ting at arbejde med i FN’s verdensmål. Man kan måske blive klogere på, hvor meget plastik vi hver især efterlader som affald i løbet af et år eller få øjnene op for, hvor store mængder mad vi smider ud hver dag i Danmark, og hvordan det belaster kloden.
Det er små skridt, som det ikke er svært at gå i gang med. Det kan alle være med til. Voksne må også godt være med.