Mød fremtidens ledere på Spejdernes Lejr

|

Kategorier

Foreningen Spejderne, Spejdernes Lejr

Spejderne inviterer erhvervslivet med på Spejdernes Lejr til at opleve, hvordan spejderlivet giver børn og unge kompetencer, man ikke kan læse sig til.

Til sommer samles 40.000 spejdere på danmarkshistoriens største spejderlejr i Sønderborg.
I den anledning inviterer Spejderne dansk erhvervsliv til at opleve, hvordan Spejderne bidrager til at udvikle børn og unge, der tager ansvar.

Vær med til at tegne fremtidens ledelsesprofil – og oplev på egen krop, hvordan Spejderne gør børn og unge beredt til livet.

Arrangementet er målrettet direktører og ledere i det offentlige og private erhvervsliv, og arrangementets velkomstkomité består bl.a. af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og finansminister Kristian Jensen.

Tilmelding senest den 10. juli 2017 til erhvervsevent@sl2017.dk.

Find program og mere info i invitationen (pdf).