Hvad hvis disruption af spejderbevægelsen var Danmarks vigtigste vækstmotor?

|

Kategorier

Foreningen Spejderne

Kronik i Børsen skrevet af: Morten Junget, formand for Spejderne og formand for KFUM-Spejderne, David Hansen, formand for Spejderne og spejderchef i Det Danske Spejderkorps, og Thea Hass, direktør i Spejderne.

I Børsen d. 3. maj 2017 kan man i forbindelse med udpegningen af personer til statsministerens Disruptionråd læse at “Danmarks mest akutte problem er næppe at få disruptet spejderbevægelsen”. Dette synspunkt kan skyldes to forskellige syn på spejderbevægelsen:

  1. Spejderbevægelsen er så irrelevant og støvet, at man ikke kan forvente noget nyt fra den front, og derfor er spejderbevægelsen ikke vigtig for Danmarks fremtid
  2. Spejderbevægelsen er allerede så meget i front, at den for længst er gået i gang med at disrupte sig selv.

Vi har en svag mistanke om, at Børsens – og måske andres – synspunkt er præget af det første argument, – men dette bunder i så fald sandsynligvis i en generel uvidenhed om, hvad der egentlig foregår i spejderbevægelsen, kombineret med en række fordomme om spejderdrenge i korte bukser, der følger gamle damer over vejen og laver snobrød af dem.

Spejderbevægelsen har i mange år været en aktiv medspiller i udviklingen af det danske civilsamfund og en række undersøgelser har vist, at foreningsaktive unge er fremtidens ledere. Spejderbevægelsen anno 2017 er præget af medlemsfremgang, hvor flere børn og unge ønsker at deltage i de forpligtende fællesskaber som spejdergruppen tilbyder. Og det er der en god grund til.

At gå til spejder handler ikke bare om at udvikle et sæt færdigheder, som fx at binde knob eller læse et kort. Det handler langt mere om at lære at tage ansvar, for sig selv, sine kammerater og for fællesskabet. Det handler om gøre børn og unge klar til at træde ind i demokratiet, og give dem redskaberne til selv at skabe deres egen fremtid.

Derfor er spejderbevægelsen en vigtig spiller i forhold til at medvirke til at forme fremtidens generationer, fordi vi tilbyder et stærkt alternativ til de mere snævre, konkurrenceprægede aktiviteter, som børn og unge både møder i andre fritidsaktiviteter, og efterhånden også i store dele af uddannelsessystemet. Spejderbevægelsen er vigtig, fordi vi sætter fokus på fællesskabet, og lærer børn og unge at begå sig og tage ansvar for fællesskabet. Og vi tilbyder dem en øvebane, hvor det er i orden at prøve sig frem og fejle, for selv at finde vejen til målet.

Vi skaber fremtidens engagerede samfundsborgere

I 2019 slår spejderbevægelsen dørene op til Ungdomsøen, som er det gamle Middelgrundsfort, der nu bliver bygget om til en ø for hele ungdommen. Med afsæt i spejderideens fokus på entreprenørskab, skaber vi en unik platform for hele Danmarks ungdom til selv at skabe aktiviteter og fællesskaber. Målet med øen er, at skabe grobund for en ny bevægelse, der sætter unges ressourcer i centrum med reel indflydelse, meningsfyldte fællesskaber og bæredygtig samfundsudvikling i højsædet. På længere sigt skaber det spill-over til hele det danske samfund, når ungdommen vokser op og bliver til entreprenante ledere, der med respekt for fællesskabet skaber virksomheder, engagerer sig i politik og uddanner den næste generation efter samme princip.

Vi har allerede disruptet spejderbevægelsen

I 2015 tog fem danske spejderkorps en beslutning om at disrupte spejderbevægelsen. I stedet for bare at have hver vores spejderkorps, gik vi sammen og dannede en fælles forening, Spejderne, som skal være platform for at brede spejderideen ud til mange flere børn og unge i Danmark. Spejderne er en forening skabt af de fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, og repræsenterer dermed over 70.000 medlemmer.

At skabe en fælles forening på tværs af fem etablerede spejderkorps, hvoraf flere har over 100 år på bagen, kræver om noget disruption. Det kræver mod, og det kræver visionært lederskab, at turde invitere sine nærmeste “fjender” indenfor, og skabe en fælles fremtid. Alle, der har en fortid som spejder, ved hvor meget identitet der er bundet op på at være enten “blå” eller “grøn”, så at gå sammen i en fælles forening, som insisterer på at være farveblind, er lettere sagt end gjort.

At købe en ø i fællesskab, og gøre den til et fælles mødested for hele Danmarks ungdom, kræver også mod og stærkt lederskab. Ungdomsøen skal ikke bare være en spejder-ø, den skal være en ø for alle unge. Det betyder, at spejderbevægelsen vil invitere andre organisationer ind i et ligeværdigt samarbejde om udviklingen og anvendelsen af øen. Og vi vil række ud til alle unge, uanset om de er organiserede i de traditionelle foreninger, selvorganiserede, eller bare ønsker at hænge ud med deres venner.

At samarbejde på denne måde på tværs af organisationer er netop den type disruption, vi i Danmark bør satse på for at finde en markant rolle i det globale samfund. Det kræver, at vi bliver bedre til at have mod og turde sætte sine egne metoder på spil, og det kræver viljen til at ville række ud til andre, og om nødvendigt gå på kompromis, for at finde de rigtige løsninger.

Måske er det netop fra ungdomsorganisationerne, at man i reelt finder viljen til disruption i disse år. Som fx i Ungdommens Røde Kors, der har haft modet til at vende deres organisation på hovedet, sætte den normale drift på stand-by i tre måneder, og har turdet kigge indad på sin egen organisation, og sætte spørgsmålstegn ved alle de vante måder at gøre tingene på. Eller som fx Ungdomsbureauet, som nægter at organisere sig på den vante foreningsmåde med medlemmer i faste udvalg, men i stedet insistere på at organiseringen skal ske gennem det direkte engagement i samfundsdebatten, som fx via Ungdommens Folkemøde.

En entreprenant ungdom er Danmarks vigtigste vækstmotor og vi har en årelang tradition for at skabe entreprenante unge – vi skal bare nå ud til flere og udfolde deres skaberkraft og samfundsansvar. For ellers løser vi ikke Danmarks udfordringer.

Og som sådan har Børsen helt ret. Danmarks mest akutte problem er ikke at få disruptet spejderbevægelsen – for vi har allerede gjort det. Danmarks akutte problem er at sætte fokus på den organisatoriske disruption, vi har brug for som samfund. Spejderbevægelsen – og andre af Danmarks nytænkende ungdomsorganisationer – har både viljen og modet til at være pionerer på fremtiden. Gad vide om det nye Disruptionråd tør kaste sig over denne guldgrube af muligheder?