SPEJDERNE markerede Børnenes Dag

|

Kategorier

Foreningen Spejderne

FNs verdensmål sætter en ambitiøs målsætning for verdens befolkning og en bæredygtig klode i 2030. Det er nutidens børn og unge, der skal leve i og lede verdenen i fremtiden, derfor er netop børn og unge nøglen til at gøre målene til virkelighed. Den 20. november markedede en lang række aktører fra civilsamfundet deres engagement og opbakning til Børnenes Dag & FN’s verdensmål – her i blandt repræsentanter fra SPEJDERNE og de danske spejderkorps.

I FN-byen i København var UNICEF vært for markeringen af dagen. Mere end 400 repræsentanter fra civilsamfundet og virksomheder var samlet for at deltage i workshops og oplæg. Blandt andet kunne deltagerne i FN-byens store konferencesal overvære en længere samtale om hvordan man engagerer unge i verdensmålene, i samtalen deltog KFUM-spejder Natascha Skjaldgaard (valgt af FN som ungdomsdelegeret for Verdensmålene), Rasmus Kolbe (alias Lakserytteren) og unge fra UNICEFs rettighedsråd.

Afslutningsvis i samtalen understregede Natascha Skjaldgaard vigtigheden af, at huske hinanden på at verdensmålene ikke kun er teori og skåltaler, men konkrete målsætninger der skal nås:

”Vi kæmper for alt vi har kært. Det er fremtiden for vores generation og generationerne efter os der er på spil, derfor SKAL vi nå verdensmålene,”

Natascha Skjaldgaard (tv.) i samtale , Rasmus Kolbe (alias Lakserytteren) og unge fra UNICEFs rettighedsråd

Du kan læse mere om Natascha Skjaldgaards engagement i FNs verdensmål HER

Nogle tror måske, at verdensmålene kun handler om udviklingslandene, men så tager man fejl – også i Danmark er der stort fokus på at nå de ambitiøse mål, og børn og unge skal involveres og engageres i arbejdet med at nå målene på lige fod med voksne. Selvom Danmark allerede nu er nået rigtig langt i forhold til Verdensmålene, er der stadig lang vej. Blandt andet derfor har vi i SPEJDERNE i samarbejde med Tuborgfondet udviklet en række aktiviteter til brug i spejderarbejdet, hvor vi har gjort verdensmålene nærværende og konkrete gennem aktiviteter.

Materialet kan du hente elektronisk HER ligesom det også netop er kommet på print og blandt andet blev delt ud til gruppeledere til det nyligt afholdte korpsrådmøde hos Det Danske Spejderkorps.

SPEJDERNE og Tuborgfondet’s verdensmål materiale er nu også tilgængeligt i fysiske eksemplarer.