Asocio søger studentermedhjælper – er det dig?

|

Kategorier

Asocio, Foreningen Spejderne

Asocio er en projektgruppe af frivillige, der arbejder med udvikling og kapacitetsopbygning i frivillige spejderorganisationer, i vækst- og udviklingslande. Gruppen søger nu en studentermedhjælper der kan bistå det frivillige engagement i deres fundraising proces. 

  • Vil du være med til at sørge for at flere børn og unge i vækst- og udviklingslande, får muligheden for at opleve fællesskabet i spejderbevægelsen, gennem meningsfulde og lærerige spejderaktiviteter?
  • Har du en skarp pen og kan du formidle værdien af spejderarbejdet til folk udenfor spejderbevægelsen.
  • Er du studerende og har du mod på at være primusmotor på fundraising til det frivilligdrevne projekt ’Asocio’

Så er det måske dig vi leder efter.

Spejderne og ’Asocio’ søger en studentermedhjælper til 10-15 timer om ugen, der kan drive fondssøgningsprocessen for projektet ”Asocio.”  Asocio er en projektgruppe af frivillige, der arbejder med udvikling og kapacitetsopbygning i frivillige spejderorganisationer, i vækst- og udviklingslande.


Opgaver:

  • Kortlægge mulige fonde vi kan søge, afdække ansøgningskrav, der matcher med ’Asocios’ aktiviteter og holde styr på deadlines.
  • Forfatte blændende, skarpe ansøgninger.
  • Være administrativ, rugbrødsmotor i arbejdet med at skrive ansøgninger, booke møder, og tage kontakt til fonde.

’Asocios’ styregruppe og SPEJDERNES sekretariat står klar med sparring til både indhold og mulige kontakter til fonde, men det er dig der driver arbejdet. Styregruppen vil som udgangspunkt være med til møder med fonde.

Derfor er det vigtigt at du er:

  • Selvstarter med masser af initiativ
  • Er grundig og vedholdende
  • Kan formulere dig, så du får de vigtige budskaber ud over rampen.
  • Kan arbejde sammen med frivillige, der brænder for det de laver, men som også har en hverdag ved siden af dette arbejde

Det vil desuden være et plus, hvis du kender til arbejdet i frivillige organisationer, gerne spejder, samt at du har stiftet erfaringer med fundraising og/eller kommunikationsarbejde.

Du får til gengæld et meningsfuldt arbejde, masser af god erfaring der kan bruges senere, mulighed for at skabe netværk i fondsverdenen og kompetent sparring undervejs. Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder med start snarest muligt.  Timelønnen er 137 kr. / t.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen sendes til SPEJDERNES Udviklingschef mikkel.gjelstrup@spejderne.dk

Ansøgningsfrist 25/11 – Samtaler afholdes løbende