Spejderne på Marienborg

|

Kategorier

Foreningen Spejderne

I går havde regeringen med Mette Frederiksen og Lea Wermelin i spidsen inviteret en række centrale aktører til drøftelse af regeringens planer om en natur- og biodiversitetspakke.

Spejderne hilser det meget velkommen, at regeringen tænker civilsamfundet og ikke mindst børn og unge ind i den sammenhæng. Spejdernes synspunkt er, at det er vigtigt at få skabt mere (vild)natur i Danmark, og gerne mere sammenhængende natur.

Samtidig er det også vigtigt at der værnes om den fri adgang til naturen. For når børn og unge færdes i naturen, lærer de den at kende, og man tager bedst vare på dét, som man holder af.

Statsminister Mette Frederiksen formulerede det selv meget fint, da hun i sin indledning talte om, at børn helt instinktivt ved, hvorfor naturen er vigtig, men at vi voksne har en tendens til at glemme det undervejs.

Vi glæder os til at være en del af den videre proces og bidrage med vores input og synspunkter.

Fotograf: Regeringen.dk