Kommunikationskonsulent til Spejdernes Lejr

Er du motiveret af at arrangere et megaevent, som bygger på et enormt frivilligt engagement, har du en stærk kommunikationsfaglighed, og kan du opfange idéer og omsætte dem til projekter? Så kom med på holdet bag Spejdernes Lejr.

Når vi er i luften med næste udgave af Spejdernes Lejr i 2022, har vi ca. 40.000 deltagere fra hele verden og lige så mange gæster. Sammen med frivillige, lokale spejdere, kommuner, naboer og lokale foreninger skaber vi en midlertidig by for børn og unge, som viser spejder anno 2022 og giver oplevelser for livet. Udgangspunktet for vores arbejde er spejdernes mission om at give børn og unge fællesskab, friluftsliv og udfordringer.

Spejdernes Lejr bliver til gennem en stor lejrorganisation. Langt de fleste i lejrorganisationen er frivillige og nogle få er lønnede. Som en del af et lønnet sekretariat har du lyst til at gribe og videreudvikle den energi og det drive, der er i frivillighed. Du bruger din faglighed til at udbrede lejrens budskaber og fortælling, så både omverdenen og spejderbevægelsen har et godt indtryk af Spejdernes Lejr og ved, hvorfor vi er her.

Som del af et lille sekretariat spænder dine opgaver vidt, men kernen i dine opgaver er følgende:

  • Bidrage til udvikling af kommunikationsstrategi for Spejdernes Lejr og eksekvering af den
  • Facilitere møder og workshops med spejdere for at udvikle projektidéer, der kan omsættes til fundraisingaktiviteter
  • Produktion af mindre artikler, nyheder og tekster, som formidler lejrens budskaber til spejderbevægelsen, vores omverden og samarbejdspartnere.
  • Pressehåndtering
  • Vedligehold af spejderneslejr.dk, vores facebookside mv.
  • Samarbejde med især frivillige inden for kommunikationsområdet og fundraising

Med udgangspunkt i de opgaver forventer vi, at du:

  • Skriver godt, hurtigt og fejlfrit og altid tænker i målgrupper. Det betyder, at du også kan versionere historier til forskellige platforme, så budskabet når ud.
  • Er struktureret og følger opgaver til dørs.
  • Har overblik og kan definere og fastholde den røde tråd i den gennemgående kommunikation.
  • Er god til at omsætte idéer til konkrete handlinger.
  • Kan facilitere og styre møder og workshops samt opfange idéer og ønsker til Spejdernes Lejr.
  • Måske er nyuddannet eller har et par års erfaring.

Du behøver ikke at have erfaring fra spejderbevægelsen, men du skal sætte dig ind i og kunne kommunikere vores værdier.

Om sekretariatet for Spejdernes Lejr

Vi er et mindre sekretariat, som, når du bliver ansat, er et hold på fem medarbejdere. Vi har hver vores opgaver, men alle giver en hånd med for at få en ret omskiftelig hverdag til at hænge sammen. Det gælder både små og store opgaver.

At arbejde sammen med frivillige betyder, at du skal være forberedt på indimellem at have møder i aftener og weekender. Du sidder for det meste på Holmen i København, men forventes også en gang imellem at arbejde i Sydhavnen, hvor to af de fem spejderkorps i Danmark holder til. Derudover skal du i planlægningsfasen forvente mødeaktivitet i og omkring Hedeland Naturpark, hvor Spejdernes Lejr bliver afholdt i 2022. Og så skal du selvfølgelig være med på lejren i juli 2022.

Du vil blive ansat i Foreningen SPEJDERNE med reference til Margrethe Nabe-Nielsen, der chef for sekretariatet.

Hvordan søger jeg?

Lad være med at skrive en ansøgning. Brug krudtet på at udarbejde et godt CV, hvor du formidler de opgaver og resultater, du tidligere har varetaget. Som intro til CV’et bedes du skrive en profiltekst på højest en halv side, hvor du relaterer dine kompetencer til vores behov.

Ansøgningen sendes til: margrethe.nabe@spejderne.dk Skriv: Kommunikationskonsulent i emnefeltet.

Vi tilbyder et arbejde med meget mening, medbestemmelse og fleksibilitet. Stillingen er fuld tid. Løn efter aftale inkl. pension.

Stillingen er tidsbegrænset til og med september 2022.

Ansøgningsfristen er den 19. marts 2020, og vi holder samtaler den 23. og 26. marts.

Vi forventer, at du kan starte hos os senest 1. maj 2020.

HENT JOBOPSLAGET SOM PDF HER

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Margrethe Nabe-Nielsen på tlf. 24486990.

Foreningen SPEJDERNE

SPEJDERNE er en paraplyorganisation, der repræsenterer de fem danske spejderkorps; Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. De fem spejderkorps har i mange år samarbejdet om forskellige projekter, og i 2015 gik de fem spejderkorps sammen i den fælles forening SPEJDERNE.

Hedeland Naturpark ligger på tværs af kommunerne Høje-Taastrup, Greve og Roskilde Kommuner.