Spejderhjælpen og ASOCIO skifter form

|

Kategorier

Asocio, Internationalt

Gennem Spejderhjælpen har spejdere i alle aldre lært om ”duty to others” – hvordan vi som spejdere har en helt særlig pligt til at bidrage og skabe værdi omkring os og støtte andre, der har behov for det. Fra 2025 vil dette arbejde fremover blive forankret i de enkelte medlemskorps, ligesom ASOCIO’s arbejde med kapacitetsopbygning med omgående virkning bliver flyttet over til medlemskorpsenes indsatser.

Når Spejderhjælpens nuværende partnerskab med Folkekirkens Nødhjælp udløber i 2024, vil indsatser som Spejderhjælpen flytte over til de enkelte medlemskorps’ programarbejde. Indtil da fortsætter Spejderhjælpsugen i både 2023 og 2024, hvor fokus vil være på at hjælpe flygtningebørn i Libanon. Læs mere om projektet her

Spejderhjælpen er i dag organiseret som en fond under navnet ’Spejdernes fond til fordel for nødlidende, syge og vanskeligt stillede børn’ og har siden 1959 hjulpet børn og unge i hele verden, som har det svært.

Foreningen Spejderne har ikke sit eget arbejdsprogram, og derfor vil hvert korps i den kommende tid overveje, hvordan intentionen med Spejderhjælpen er reflekteret i det enkelte korps’ program. Så spejdere også fremadrettet kan bidrage med et aktivt medborgerskab i den globale verden.

ASOCIO stopper i indeværende år

Samtidig med, at Spejderhjælpen skifter form, udfases et andet internationalt initiativ helt. ASOCIO har gennem årtier styrket kapacitetsopbygning af spejderkorps i særligt Østeuropa. Opgaven, som ASOCIO har løst flere steder, vil nu fortsætte med at blive løst blandt de enkelte korps egne indsatser. Eksempelvis har Danske Baptisters Spejderkorps et partnerskab med spejderne i Rwanda og KFUM-Spejderne har et samarbejde med spejderne i Tunesien, Namibia og Nepal. Læs mere om ASOCIO her