Spændende program for Gruppeledelsestræffet er klar

|

Kategorier

Gruppeledelsestræf

Det bliver nogle spændende og inspirerende dage, som deltagerne på dette års gruppeledelsestræf kan se frem til. Det foreløbige program er således klart, og det byder blandt andet på inspirationsoplæg fra forfatteren bag håndbogen ’Den nye Frivillighed’ samt et oplæg fra Bibi og Signe, der som Co-CEOs kan fortælle hvordan man gennem delt ledelse kan dække et bredere kompetencespektrum og få samarbejdet til at fungere. Dertil kommer en række moduler, der skal hjælpe med at omsætte tankerne til initiativer i din gruppe.

De unikke rammer i Fængslet i Horsens sætter scenen for en weekend med masser af spændende samtaler, sparring og inspiration, når gruppeledelser og bestyrelsesmedlemmer fra hele den danske spejderbevægelse mødes den 15. og 16. juni.

Programmet indeholder bl.a. inspirationsoplæg fra Ellen-Margrethe Dahl-Gren, forfatter til håndbogen ’Den Nye Frivillighed’, samt fra Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen og Bibi Henriksen Saugman, der er blandt de første Co-CEOs, hvor de deles helt og fuldt om ledelsesansvaret i Kunsthal Spritten – en gammel spritfabrik i Aalborg, som skal omdannes til et kunstmuseum.

Derudover vil weekenden byde på flere moduler, som giver mulighed for sparring med ligesindede og konkrete tips. Eksempelvis til brugen af medlemsdata til at styrke gruppens indsatser for frivillige, hvordan man bedst organiserer sin gruppeledelse, den gode onboarding og inkludering af forældrene i gruppens indsatsområder.

Sådan ser det foreløbige program ud:

Hvem er gruppeledelsestræffet for?

For gruppeledere, gruppeassistenter, bestyrelsesforpersoner og andre, der arbejder med ledelsen af spejdergrupper. I år sætter vi fokus på, hvordan man som gruppe kan blive bedre til at rekruttere frivillige og skabe rammer, der giver de frivillige lyst til at være en del af spejdergruppen.

Praktiske informationer:

  • Sted: Fængslet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
  • Pris: 995 kroner
  • Maksimalt deltagerantal: 150
  • Tidspunkt: 15. juni kl. 10:00 til 16. juni kl. 15:00
  • Tilmelding: Du kan tilmelde dig her
  • Tilmeldingsfrist: 26. maj (dagen inklusiv)