Spejdere og politikere mødtes på Christiansborg

|

Kategorier

Spejderne på Slotsholmen

Hvert år inviteres spejdere og medlemmer af Folketinget til at deltage i eventet Spejderne på Slotsholmen, hvor politikerne først mødes med repræsentanter for spejderbevægelsen til en uformel snak om, hvordan erfaringer fra spejderlivet kan bruges til at løse nogle af denne tids udfordringer.

Undervejs var der også tid til at tage et fællesbillede på trappen i Vandrehallen. Foto: Tobias Holst Fuglbjerg

Efterfølgende deltog politikerne i et spejderløb forklædt som en rundvisning på Christiansborg, hvor hver politiker i fællesskab med nogle patruljer løser en række opgaver. I år var opgaverne lavet med udgangspunkt i den politiske strategi for Spejdernes Lejr med fokus på klima- og miljøpåvirkning samt unges medbestemmelse.

Der var godt gang i snakken ved posterne, der bl.a. omhandlede Prepping/beredskab, Fødevarer/klima, Økonomi/prioritering, Naturbeskyttelse og Mental sundhed. Foto: Jakob Skipper

I alt deltog 12 medlemmer af Folketinget og cirka 75 spejdere i eventet.

Du kan læse mere om Spejderne på Slotsholmen her