Så ansøg om at blive en del af det danske udstillingsteam på World Scout Jamboree (WSJ27) i Polen 2027. Næste sommer samles titusindvis af spejdere fra hele verden til World Scout Jamboree i Polen, og her skal det danske værtskab for WSJ31 promoveres! Spejderne søger derfor 10 engagerede frivillige til teamet, der skal udvikle og drive WSJ31-udstillingen under WSJ i Polen i 2027.
Hvad skal der ske?
Teamet skal udvikle en udstilling og aktiviteter, der vækker begejstring og nysgerrighed for WSJ31, fortæller om vores visioner for lejren og giver spejdere fra hele verden en forsmag på, hvad de kan vente i 2031. Det indebærer blandt andet:
- Udvikling af den danske udstilling og aktiviteter, herunder et “vartegn”, der fremviser dansk spejderarbejde og lader deltagerne “rejse med til 2031”
- Promovering af WSJ31 for deltagere og IST’ere
- Planlægning og afvikling af den officielle WSJ31-reception med repræsentanter fra alle lande, Silkeborg Kommune, WOSM m.fl.
Opgaven er bred, så vi har brug for kompetencer inden for sociale medier, kommunikation, grafik, receptionsafvikling, udstillingsudvikling og aktivitetsplanlægning – samt evnen til at være en god, opmærksom vært.
Vi leder efter dig, der:
- Kan kommunikere på engelsk i tale og skrift
- Er en teamplayer, der kan sætte egne og andres kompetencer i spil
- Er opsøgende og imødekommende i en værtsrolle, særligt over for andre kulturer
- Brænder for at promovere dansk spejderarbejde og WSJ31 over for spejdere fra hele verden
- Er organiseret og stabil
- Kan deltage i World Scout Jamboree i Gdansk, Polen, d. 27. juli – 11. august 2027
Det er en fordel, hvis du har kompetencer inden for:
- Fransk, spansk, arabisk eller andre større sprog
- Sociale medier og kommunikation
- Grafisk design eller visuel formidling
- Reception- og eventplanlægning
- Aktivitetsplanlægning og -afvikling
- Udstillingsudvikling
Hvad kan du forvente?
Fra september 2026 til august 2027 bliver du del af et team med mange spændende opgaver, hvor du som del af patruljen får stor indflydelse på, hvordan WSJ31 præsenteres for verdensspejderbevægelsen.
Mødefrekvensen er ikke fastlagt endnu, men du kan forvente:
- 2-3 fysiske møder (heraf et weekendmøde den 24.-25. oktober) og ca. to online møder om måneden i efteråret 2026
- Ugentlige online møder fra januar 2027
- 1-2 weekendmøder i foråret 2027
- World Scout Jamboree 27. juli – 11. august 2027
De fysiske møder foregår hovedsageligt i Københavnsområdet. Transport til alle møder samt din deltagelse i WSJ Polen dækkes af Spejderne.
Ud over møderne forventer vi, at du går til arbejdet med god energi og er klar til at løse konkrete opgaver mellem møderne.
Praktisk:
Når du sender en ansøgning, beder vi dig på forhånd reservere:
- D. 15. september til et fysisk aftenmøde på Wagnersvej 33, København, hvor vi sparker arbejdet i gang
- D. 24.-25. oktober til det første weekendmøde sammen med Jamboree Pre-Planning Teamet, hvor vi går i detaljer med arbejdet
Er du interesseret?
Så udfyld denne formular, hvor du kan skrive et par linjer om dig selv, hvad du gerne vil byde ind med, og hvorfor netop dette projekt lyder spændende for dig.
Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag d. 1. september 2026. Du vil modtage svar i løbet af uge 39, 2026.
Har du spørgsmål til processen eller ansøgningen, kan du kontakte patruljelederne Finna og Jesper på jesperoe@kfumspejderne.dk
Teamet arbejder direkte under det danske Jamboree Pre-Planning-udvalg, som varetager den indledende planlægning af WSJ31. Du kan læse mere om spejderbevægelsen indsats for verdensjamboreen her
