Sådan gør vi en forskel
I projektet Sammen om Fritid samarbejder Spejderne med DGI, Bifrost og Videnscenter om handicap om at gøre det lettere for mennesker med usynlige handicap at blive en del af fritidslivet – og samtidig styrke spejderfællesskabet for alle. Projektet bygger på eksisterende viden om, hvad der virker i praksis, og trækker blandt andet på anbefalinger fra rapporten Inkluderende Fritidsfællesskaber. Som første skridt gennemførte vi en grundig behovsafdækning, hvor både målgruppen og spejderlederne blev hørt gennem interviews og spørgeskemaer. Det er et afgørende greb, når vi skal udvikle løsninger, der både er relevante og brugbare i praksis.
Med afsæt i indsigterne fra behovsafdækningen udvikler vi nye værktøjer og greb, der gør det overskueligt for frivillige at skabe inkluderende rammer i deres egne aktiviteter. Det kan være enkle tiltag som tydeligere struktur på møderne, brug af visuel og kropslig kommunikation, buddy-ordninger for nye deltagere og fleksible måder at deltage i aktiviteter på – alt sammen greb, der skaber tryghed og fællesskab. Når vi tilpasser aktiviteter, så flere kan være med, skaber vi samtidig et stærkere og mere nærværende fællesskab for alle.
Værktøjerne bliver frit tilgængelige via den digitale platform sammenomfritid.dk og bliver fulgt op af kurser, workshops og synlighed på nationale events som Spejdernes Lejr. På den måde baner vi vejen for mere inkluderende og bæredygtige fællesskaber – med spejderne som foregangseksempel i fritidslivet.
Hvorfor Spejderne er med
Spejderne har stærke traditioner for fællesskab, frivillighed og plads til forskellighed. Mange spejdergrupper er allerede gode til at inkludere børn og unge med særlige behov – og med dette projekt ønsker vi at gøre det endnu lettere for flere grupper at være med. Vi tror på, at alle børn og unge har ret til at være en del af et meningsfuldt fællesskab – og at vi som spejdere har et særligt ansvar for at bane vejen.
Som et led i samarbejdet bliver Spejderne også en del af Solsikkeprogrammet. Det kan du læse mere om her.
Hvad er projektets muligheder?
Projektperioden løber fra 2025-2028, og der udvikles bl.a.:
- Den online platform sammenomfritid.dk med viden og værktøjer til frivillige.
- Foreningsudviklingsforløb til grupper. Vil du høre mere? Skriv til Louise Heldgaard Bylund på louise.heldgaard@kfumspejderne.dk.
- En aktivitetspulje, hvor man kan søge om op til 10.000 kroner til inkluderende tiltag.
Projektets ambition er at skabe uddannelsesmateriale, som er frit tilgængeligt for alle. Projektgruppen arbejder for, at frivillige i alle fritidsarenaer skal have muligheden for at udvide deres inklusionskompetencer, hvis de er motiverede for det. Derudover har organisationerne fokus på at styrke tilgængeligheden på nationale events.
Selvom projektet tager udgangspunkt i mennesker med usynlige handicap, vil inklusionstiltagene også kunne imødekomme mange med både fysiske handicap samt børn og unge, der ikke har handicap. Sagt med andre ord: Det at skabe gode inklusionsvilkår i fritidslivet for den ene målgruppe, har projektgruppen erfaringer med, åbner døren for et generelt større fokus på inklusion for alle uanset handicap eller ej. Målet med projektet er derfor at udvikle værktøjer til frivillige, som både afspejler og imødekommer målgruppens behov samt den praksis og de vilkår, som frivillige i fritidslivet arbejder indenfor.
Har du spørgsmål så kontakt:
Vil du høre mere om projektet, eller har du lyst til at være en del af projektet? Så skriv til Louise Heldgaard Bylund (KFUM-Spejderne) – louise.heldgaard@kfumspejderne.dk.
Du kan også søge om midler til inkluderende tiltag til din gruppe her
Læs mere om Solsikkesnoren her
Læs pressemeddelelsen i forbindelse med lanceringen af projektet her

Projektet kort:
Projektperioden løber fra 2025-2028, og der udvikles bl.a.:
- En online platform med viden og værktøjer til frivillige
- Kompetenceløft til frivillige i medlemsforeningerne på tværs af korps
- Foreningsudviklingsforløb på tværs af korps
Projektets ambition er at skabe uddannelsesmateriale, som er frit tilgængeligt for alle. Projektgruppen arbejder for, at frivillige i alle fritidsarenaer skal have muligheden for at udvide deres inklusionskompetencer, hvis de er motiverede for det. Derudover har organisationerne fokus på at styrke tilgængeligheden på nationale events.
Selvom projektet tager udgangspunkt i mennesker med usynlige handicap, vil inklusionstiltagene også kunne imødekomme mange med både fysiske handicap samt børn og unge, der ikke har handicap. Sagt med andre ord – at skabe gode inklusionsvilkår i fritidslivet for den ene målgruppe, har projektgruppen erfaringer med åbner døren for et generelt større fokus på inklusion for alle uanset handicap eller ej. Målet med projektet er derfor at udvikle værktøjer til frivillige, som både afspejler og imødekommer målgruppens behov samt den praksis og de vilkår, som frivillige i fritidslivet arbejder indenfor.
