Inspiration: Aktivitet om børnekonventionen

|

Kategorier

Spejdernes Lejr

Afslutningsbålet på Spejdernes Lejr 2022 har for længst kastet sin sidste flamme og sidste glød har længe været kold og bleg. Selvom det efterhånden er ved at være længe siden, vi alle pakkede telte og rafteborde sammen igen, så varmer minderne om lejren og om ugen omfavnet i spejderfællesskab stadig her i vinteren.

Vi er et lille team af spejdere som nu ryster asken af minderne, og genopliver nogle af de aktiviteter, som havde deres plads i UNICEF-teltet på aktivitetstorvet mellem søerne på Hedeland. Måske du, eller nogen du kender var forbi?

Nu udgives udvalgte dele af det udviklede materiale til brug hjemme i grupperne, rundt om i det danske land. Formålet med materialet er simpelt: ”At få flere børn til at kende deres rettigheder”.

Materialet indeholder 10 ud af de 14 poster, som vi havde på Spejdernes Lejr. I materialet finder du postbeskrivelser med vejledning til gennemførsel og er alle markeret med anbefalet aldersniveau og tidssætning. På de første sider finder du børnekonventionen, så du kan gøre dig bekendt med den. Du kan også finde tonsvis af materiale om børnekonventionen, på det store internet. I forbindelse med aktiviteten, lavede vi også en hjemmeside, som du kan besøge her

På s. 7 finder du en materialeliste, så du kan se hvad du skal bruge, men heldigvis er det alt sammen nemt at skaffe.
Dernæst finder du de 10 postbeskrivelser, hvor der efter hver post, ligger forskellige andre ting, som du får brug for, når i skal udføre aktiviteten.

Download alt materialet

Har du brug for lige at kigge posterne igennem kan du også downloade postkataloget uden materialeliste og bilag:

Download postkatalog

Et billede af vores ”Drømmeskov” fyldt med spejderes drømme for fremtidens børn